Butcher's blog
31-05-2010 - 21:31

Snart halvvejs

Ja nu er jeg jo snart halvvejs i mit lille væddemål, som går ud på, at jeg skal tabe mig små 15 kg. i løbet af 2010 og nå ned på 80 kg. Min "modstander" skal tabe sig ca. 13 kg. og skal nå ned på 60 kg.

Jeg er jo så (som den flittige læser nok har bemærket) begyndt at løbe, og har også lagt kosten om.

Løbeturene har svinget en del, men jeg prøver dog at blive så stabil som muligt. Selvom det er svært, når man jo også skal lave andet end at løbe (passe børn, arbejde, haven, huset, skydning, konen, konens træning på 4 dage/aftener om ugen)

Det lyder meget kliché at sige man ikke har tid, selvom det kun er en 3 kvarters tid hver anden dag, men det kniber sgu alligevel :(

Men tilbage til overskriften, som hentyder på at det snart er vejetid. Og det er godt nok nervepirrende..

Væddemålet kort:

Modstander skal tabe 13kg.
Jeg skal tabe 15 kg.
Den som IKKE når målet, skal betale en middag for 4 på et restaurant, som VINDEREN bestemmer :D

Jeg hoppede op på vægten, ca. ved slutningen af marts, og da vejede jeg 86.5 kg. men der har været lidt meget stress her de sidste mdr. så jeg har i hvert fald ikke tabt mig.ØV!!!!!!!!

I dag tog jeg så 4.3 km. på små 30 min. og det var en dejlig tur. Nu skal jeg så skyde igen i morgen OG på onsdag, men må bide i det sure æble, og tage en tørn på Onsdag alligevel.

Jeg syntes ikke "Dunken" er blevet synderligt meget mindre.. meeeen
Never give up, never surrender :D
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.