Buktu's blog
02-02-2009 - 01:40

En personligt tankerække

Hmm, sad og følte min lettere melankolsk, så lagde engelsk stilen til side og begyndte at skrive. Aldrig gjort det før, og ved ikke hvad det nogensinde ville have af betydning for andre men føler ligesom jeg bliver nødt til at gøre et eller andet med nu når det er skrevet.. :D 

Lige en lille disclaimer; jeg er langt fra så deprimeret som teksten måske kan gøre det ud for.. :D Hvis nogen nogensinde læser det færdigt that is, ville jeg ikke forvente af nogen - det er meget personligt og min måde at lufte ud på :)



Endnu en af de nætter. Masser af lektier og håbløst bagud. Koncentrationsniveauet nærmer sig nul, og hele foretagendet virker mere og mere håbløst. Det er hårdt at være ung. Så mange beslutninger, så mange valg. Så mange faktorer – man gør alt for få det meste ud af tilværelsen, nyde de gode stunder der nu engang er, og komme tilsvarende nemt henover de dårlige. Man har jo tilegnet sig mange minder, mange erfaringer. Nogle gode, andre knap så gode. Fællesnævneren er dog at de alle på et eller andet plan har været nødvendige. Hvor havde jeg været i dag uden? Havde jeg været den samme? I bund og grund er jeg ganske tilfreds. Min personlige udvikling har været positiv, min vennekreds er så stor og alsidig som nogensinde før. Jeg har det godt.

Men lykkelig? Langt fra. Lykke er noget flygtigt, noget man har i nuet. Jeg misunder den person der kan være konstant lykkelig. At leve i den slags overflod er noget meget få mennesker, om nogen overhovedet, kommer til at opleve. Lykke ligger i at opnå sine mål, at få det man vil have. Ikke materielt – det er luksus, pynt på kransekagen. Det er ikke substans. Det er et første kys af en ny kæreste. Det er at have fede oplevelser med nogle gode venner. Jeg har masser af lykkelige minder som jeg tænker tilbage på med et smil. Mængden af knap så gode minder er overvældende, men har været med til at forme min person. Et menneske skal opleve modgang. Uden modgang kan man ikke sætte pris på medgang, og så bliver man aldrig lykkelig.

Derfor endnu en af disse nætter. Lektier afholder mig fra tanker, tanker afholder mig fra lektier. Hvorfor den pludselige idé om lykke? Hvorfor er jeg ikke mere lykkelig end som så? Jeg higer efter det, jeg længes efter det, og alligevel er det sjældent jeg ser noget til det. Ordsproget ”så tæt på, men alligevel så langt væk” har sjældent været mere passende. Lykken er lige for snuden af mig, og hvad afholder mig fra at gribe den?

Det kan umuligt være andre – jeg omgiver mig med venner og veninder som jeg har stor tiltro til. De ville aldrig stå i vejen for min lykke, og jeg ville aldrig stå i vejen for deres. Det kan ikke være min familie af selv samme grund. Jeg kan kun komme på en faktor der kan gøre udslaget; mig selv.

Hvorfor er jeg ikke sammen med den pige jeg er vild med? Der er masser af lykke at hente der. Et kys, et kram, en intimitet man ikke finder andre steder. Hvad vil de andre tænke? Det er altid den jeg vender tilbage til. Hvad vil de andre tænke. Det er en frygt, en angst der er fæstnet dybt i mig. Jeg ville ønske jeg kunne hvile nok i mig selv til at skide de andre et stykke. Jeg ville ønske jeg kunne hvile nok i mig selv at gøre hvad jeg har lyst til, og ikke blot hvad der bliver forventet af mig. Jeg siger én ting, men mener en anden. Jeg er falsk, og værst af alt, jeg fratager mig selv min lykke.

Målet er lykke, der er en deltager i løbet, og jeg vælter over mine egne ben. 
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her