Buktu's blog
30-01-2011 - 01:25

Svindlernes paradis

Jeg er lige kommet hjem fra Rom, Italien.

Okay, okay, måske er overskriften lidt hård. Ikke desto mindre må jeg erkende at Rom indtil videre er det sted jeg har været hvor man som turist skal mest "vågen".

Rom er en fantastisk smuk by. De har nogle utrolige monumenter. Hvis man ikke har set Colosseum i levende live, så forstår man slet ikke omfanget. Det er et stadiom bygget for 2000 år siden, og det anslås at der var plads til mellem fyrre og halvfjerds tusinde! Plus det kunne fyldes med vand så de kunne afholde søslag. For 2000 år siden. Hvor moderne stadions kan prale af det? :P

Vatikanet, og i særdeleshed Peterskirken, er jo også helt fantastiske. Der er så mange overvældende ting at se i den by at man slet ikke forstår det.

Det eneste der ødelægger det er i virkeligheden romerne.

Jeg var afsted i en uge med min kæreste, og ved afrejse følte vi også meget fint forberedte. Vi havde fly-billetter (RyanAir, forfærdelige at flyve med, men for 250 kroner hver vej, hvem gider klage), og vi havde booket et hotel værelse. Vi landede i rom kl 13, 20 minutter tidligere end estimeret. Vi fik hurtigt købt billetter til en bus der kunne fragte os fra Ciampino lufthavnen og ind til Rom centrum. Herfra skulle vi bare finde en taxa op til vores hotel.
Her kommer vi ud, ved den kæmpestore "Termini" station, centrum for al offentlig transport i Rom. De hvide taxaer var linet op i et væk så snart vi kom ud. Vi må have lignet nogle blanke turister i ansigterne, for der gik ikke lang tid før en chauffør i den forreste taxa vinkede os hen til ham. Vi fik ham forklaret hvor vi skulle hen, han så på kortet og sagde "Okay, for you, 35 euro". Min kæreste og jeg kiggede lidt på hinanden, undrende. Mest fordi der ifølge kortet (og GPS'en på min mobil) var omkring 750m hen til vores hotel. Vi kunne for så vidt have gået, men med bagage var vi lidt dovne. Vi fik sagt hvad der nok svarer til "helt sikkert mester" og gik hen og fandt en anden taxa. Turen endte her med at koste 9 euro.  

Pyha tænkte vi, det var da lidt sært. Men nu var vi her, og så skulle vi bare tjekke ind. Vi havde bestilt fra en side på internettet, og havde på forhånd betalt 330euro for en uges ophold. De finder mit navn i systemet, og fyren bag disken får så overleveret de glædelige nyheder; den booking vi havde lavet var "kun for rummet", men der var altså også liige den der ekstra betaling på 40euro - per overnatning! Så der stod vi, allerede 330euro betalt, med en ekstraregning på 280 euro til hotellet.
Måbende fik vi gjort opmærksom på at det stod der jo ikke noget om på internettet. "Jo jo, hvis i havde læst "Terms and Conditions" så stod det der. Som jeg da tænkte, og som min kærestes far senere påpegede: "Hvem læser dem?". Mig, fra nu af.
Nåh ja, så var også lige den der nyindførte skat Rom har indført på turister. 3 euro per mand, per dag. Så 42 euro smack bang oven i alt det andet. Det er mange penge når man er to unge studerende!

Til gengæld måtte vi så, allernnådigst, få lov til at vælge mellem fri morgenmad, eller afbenyttelse af hotellets Wellnes center. Morgenmad, tak. Smådyr morgenmad.

Slået lidt ud af dette fik vi gjort os komfortable på værelset (sengen var hård, dynen var kold, og vejen larmede), gik vi ud for at se byen.

Dagen efter, efter at have set Colosseum og Forum Romanum, fandt vi en fin lille cafe hvis jeg fik en sandwich, min kæreste fik to kugler is, og så en cola til os hver. Det kostede 12 euro, havde vi regnet ud på forhånd. Der sad vi lidt, og bestilte så to kopper te, mens vi planlagde hvis vi nu skulle. "Medium or large?" Medium tak. Ind kommer to kopper varm vand med tilhørende tebrev. Vi får planlagt vores rute og får bedst om regningen. 28 euro. Efter lidt forvirring får vi set hvorfor : to kopper te, 8 euro! Vi spørger tjeneren om dette kan være rigtigt, og hans eneste svar er "Ja, jeg synes også det er lidt rigeligt, mange klager over det. En stor koster 12". Krejlere. 

Derefter blev min kæreste og jeg enige om at nu gad vi dælme ikke snydes mere. Så nu bestilte vi aldrig noget vi ikke var sikre på hvad kostede mere. Så undgik vi heldigvis at blive snydt mere på den tur.

Det værste ved Rom er dog ikke alt dette.. Det er de såkaldte "romaer", eller hvad man nok ville kalde sigøjnere. De er _overalt_ i den by. De sælger utallige mængder skrammel til godtroende turister. De værste af dem er dem med roser. De er meget anmasende, stikker blomster helt op i ansigtet af dig, prøver at give dig dem direkte i hænderne mens de siger "for you, present, present". Det ved vi begge jo godt er løgn. Tager man så imod blomsten, så går de væk en 30 sekunders tid. Så kommer de tilbage, og tilbyder eksempelvis at tage et billede af en (dem her går selvfølgelig efter par). Og så kommer det.. "Now you give me something". Øhh, no? Når de så (forhåbentlig) får et nej, så hiver de deres "present" rose ud af hånden på en og går videre.

De forstår simpelthen ikke et nej. Eller jo, men de er edderdælme gode til at ignorere det.


Nu har jeg rantet længe nok. Rom lyder jo helt forfærdelig her. Men helt ærligt? Rom er en smuk, smuk by, med utroligt mange muligheder. Så længe man har hovedet med sig og er rimeligt kritisk indstillet over for alle der vil sælge dig ting, om det så er materielle genstande eller ydelser, så skal man nok klare sig. Alle bør besøge den her by mindst en gang i deres liv, for der er virkelig nogle i særklasse imponerende ting, som man ikke ser nogen andre steder i verden. 

Og så skal man huske at besøge en restaurant der hedder "Alla Rampa" som ligger tæt ved den Spanske trappe - meget charmerende sted, med god mad til rimelige priser! Og de prøver ikke at tage røven på en. 
02-02-2009 - 01:40

En personligt tankerække

Hmm, sad og følte min lettere melankolsk, så lagde engelsk stilen til side og begyndte at skrive. Aldrig gjort det før, og ved ikke hvad det nogensinde ville have af betydning for andre men føler ligesom jeg bliver nødt til at gøre et eller andet med nu når det er skrevet.. :D 

Lige en lille disclaimer; jeg er langt fra så deprimeret som teksten måske kan gøre det ud for.. :D Hvis nogen nogensinde læser det færdigt that is, ville jeg ikke forvente af nogen - det er meget personligt og min måde at lufte ud på :)



Endnu en af de nætter. Masser af lektier og håbløst bagud. Koncentrationsniveauet nærmer sig nul, og hele foretagendet virker mere og mere håbløst. Det er hårdt at være ung. Så mange beslutninger, så mange valg. Så mange faktorer – man gør alt for få det meste ud af tilværelsen, nyde de gode stunder der nu engang er, og komme tilsvarende nemt henover de dårlige. Man har jo tilegnet sig mange minder, mange erfaringer. Nogle gode, andre knap så gode. Fællesnævneren er dog at de alle på et eller andet plan har været nødvendige. Hvor havde jeg været i dag uden? Havde jeg været den samme? I bund og grund er jeg ganske tilfreds. Min personlige udvikling har været positiv, min vennekreds er så stor og alsidig som nogensinde før. Jeg har det godt.

Men lykkelig? Langt fra. Lykke er noget flygtigt, noget man har i nuet. Jeg misunder den person der kan være konstant lykkelig. At leve i den slags overflod er noget meget få mennesker, om nogen overhovedet, kommer til at opleve. Lykke ligger i at opnå sine mål, at få det man vil have. Ikke materielt – det er luksus, pynt på kransekagen. Det er ikke substans. Det er et første kys af en ny kæreste. Det er at have fede oplevelser med nogle gode venner. Jeg har masser af lykkelige minder som jeg tænker tilbage på med et smil. Mængden af knap så gode minder er overvældende, men har været med til at forme min person. Et menneske skal opleve modgang. Uden modgang kan man ikke sætte pris på medgang, og så bliver man aldrig lykkelig.

Derfor endnu en af disse nætter. Lektier afholder mig fra tanker, tanker afholder mig fra lektier. Hvorfor den pludselige idé om lykke? Hvorfor er jeg ikke mere lykkelig end som så? Jeg higer efter det, jeg længes efter det, og alligevel er det sjældent jeg ser noget til det. Ordsproget ”så tæt på, men alligevel så langt væk” har sjældent været mere passende. Lykken er lige for snuden af mig, og hvad afholder mig fra at gribe den?

Det kan umuligt være andre – jeg omgiver mig med venner og veninder som jeg har stor tiltro til. De ville aldrig stå i vejen for min lykke, og jeg ville aldrig stå i vejen for deres. Det kan ikke være min familie af selv samme grund. Jeg kan kun komme på en faktor der kan gøre udslaget; mig selv.

Hvorfor er jeg ikke sammen med den pige jeg er vild med? Der er masser af lykke at hente der. Et kys, et kram, en intimitet man ikke finder andre steder. Hvad vil de andre tænke? Det er altid den jeg vender tilbage til. Hvad vil de andre tænke. Det er en frygt, en angst der er fæstnet dybt i mig. Jeg ville ønske jeg kunne hvile nok i mig selv til at skide de andre et stykke. Jeg ville ønske jeg kunne hvile nok i mig selv at gøre hvad jeg har lyst til, og ikke blot hvad der bliver forventet af mig. Jeg siger én ting, men mener en anden. Jeg er falsk, og værst af alt, jeg fratager mig selv min lykke.

Målet er lykke, der er en deltager i løbet, og jeg vælter over mine egne ben. 
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her