Bobcat3003's blog
29-01-2007 - 14:47

Ny Lyd!

Så for pokker, så fik man sgu bestilt sig et nyt surround system. Mit gamle skrammel af et JVC anlæg, kunne sgu pludselig ikke mere (og var egentlig heller ikke så godt). Så efter nøje overvejelser, og efter at have læst mig igennem et hav af anmeldelser, fik jeg endeligt overtalt mig selv til at bestille et Logitech Z-5500, som jeg håber på er ligeså godt som folk siger. Det skulle meget gerne komme i morgen, så jeg glæder mig lidt til at se min lille pakkedame komme slæbende med den tunge kasse. :)

Gik en overgang og overvejede om jeg skulle smutte forbi Hi-Fi Klubben og investere i et anlæg fra dem af, men kunne godt se at når jeg selv bestemte hvad det skulle indeholde, løb prisen hurtigt op og sniffede til de 15.000 kr., et beløb mit budget ikke lige kan klare for tiden, og jeg vil ha' god lyd NU! Så jeg endte altså op med en noget billigere løsning, der dog forhåbentlig levet op til mine forventninger.

Så kan man endelig få ordentlig lyd på film og Xbox igen. :)

Vil ta' lidt billeder af mit lille alter, når jeg får sat højtalerne på plads i morgen (hvis altså posten gør sit arbejde), så i kan se hvor jeg hygger mig. :p
24-01-2007 - 19:40

Ønsketænkning!


  Firefly - Xbox 360 cover

Ja jeg behøver vel nærmest ikke sige mere... :)

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg er en stor Firefly fan, jeg har endda 2 Firefly bøger (hvor nørdet er ikke lige?!). Jeg kunne endda finde på at købe HD-DVD drevet, bare for at få HD udgaven af Serenity. Derfor blev jeg også glædelig overrasket da det kom frem at et MMORPG i dette univers var på vej, desværre går der bare usansynlig lang tid inden vi får det at se.
Derfor ville det overstående billede, hvis det var en realitet, være det ultimate spil for mig... desværre er det noget jeg selv har sat og bikset sammen! :p

Oh well, man kan jo altid drømme!

19-01-2007 - 01:16

Lidt anbefalinger fra mig, samt en veloverstået eksamen!

Først og fremmest kan jeg da fortælle, at jeg i dag (eller det er jo så i går nu) endelig fik overstået min 1. semester eksamen, med et resultat jeg på ingen måde havde forventet, efter at være blevet fortalt diverse skrækhistorier. Men ikke desto mindre endte det med et super nice 10 tal! I kan tro jeg blev overrasket, efter noget jeg selv følte som en middelmådig præstation, men hey jeg klager ikke. J

 

Nå men nok om det, synes lige jeg vil bruge starten af natten på at komme med lidt personlige anbefalinger til folk det nu kunne interessere. Jeg vil ikke komme med nogen dybere begrundelse for hvorfor jeg synes følgende er noget alle bare skal stifte bekendtskab med, for det kan jeg sgu ikke lige overskue på det her tidspunkt! :p

Well here we go!


A Scanner Darkly er en yderst interessant film, det ved første øjekast virker meget underligt. Det mest interessante er naturligvis den speciele visuele stil filmen er skabt i, der kaldes "interpolated rotoscoping". Filmen optages på normal vis, hvorefter et "filter" er lagt over, der skaber denne tegnefilmseffekt. Helt fantastisk at se på! Og så er det jo heller ikke en helt skidt historie, men derimod en ret interessant og medrivende en af slagsen, om en ret så dyster og ikke så fjern fremtid.













Princess er (efter min mening) endnu et mesterværk, og denne gang endda et dansk et. Anders Morgenthaler står nemlig bag denne meget omtale og roste tegnefilm, omhandlende pornoindustriens mørke sider. Der er ikke så meget andet at sige end "se den", den er virkelig en specielt oplevelse, man ikke må snyde sig selv for. 
Og så gør det overdrevne indhold af vold jo heller ikke filmen mindre god! :)








Hmm ja Disaster er nok lidt af en smagssag, kunne man li' Team America, vil man helt sikkert også synes om den her. Disaster formår endda at gå et skridt videre når det kommer til grovheder, end Team America gjorde. Historien er SUUUUPER tynd, men i dette tilfælde gør det egentlig bare filmen endnu bedre! Se den på eget ansvar.
               










Ja jeg ved næsten ikke om jeg behøver at introducere Firefly, da serien jo nærmest er gået hen og blevet et helt kult fænomen, på trods af sin korte levetid. Men på trods af det, skal alle sci-fi fans der endnu ikke er truffet bekendtskab med serien, helt sikker se at få fat i denne fantastiske TV-serie. Den kan desværre ikke købes med Danske undertekster, min version stammer fra Australien. Som en lille sidenote skal jeg da også nævne filmen baseret på serien, nemlig Serenity, en film man heller ikke skal snyde sig selv for.


              





Til sidst er her lige en stak cd'er der køre rundt hos mig for tiden

    
- Tiger Tunes: Absolutely Worthless Compared to Important Books

- Juncker: Det Sorthvide Hotel

- My Chemical Romance: The Black Parade

- Oh No Ono: Yes


-----


Nå det var alt fra mig for i aften... farveller!

07-01-2007 - 00:07

Et musikalsk og visuelt mesterværk!


Mew - Live In CopenhagenIntet mindre kan beskrive Mew's nye musik-dvd "Mew - Live In Copenhagen". Det er simpelthen imponerende sådan et show de her drenge kan diske op med.

Jeg har selv været med til en af deres koncerter i starten af 2006, og det er uden tvivl en oplevelse ingen bør snyde sig selv for. Selvom man ikke bryder sig om den form for musik, skal man satme være hård for ikke at lade sig rive med, af de ”eventyrlige” toner og billeder man bliver fyldt med når man står blandt publikum. Det er meget svært at beskrive, men det føles lidt som om, at der skabes en drømmeverden omkring en, der både består af en fantastisk drøm og et mareridt. Det er især de mange skræmmende, men også utrolig flotte billeder og film der køre i baggrunden man lader sig fascinere af, samt hvordan sceneopsætningen og ”lysshowet” spiller sammen med dem. Mange af Mew’s numre er meget mørke og dystre, hvilket nok også er med til at skabe den lidt mystiske stemning. Hvis man ikke har oplevet en af deres koncerter live, så er dennee DVD et helt og aldeles udmærket alternativ, der på den bedste måde formår at give et indtryk af denne såkaldte drømmeverden. Billede og lyd er helt formidabelt, og så er der hele 16 kameravinkler at gøre godt med. Ekstramaterialet er dog ret tyndt, det består kun af en ca. 1 time lang ”bag om” optagelse, der ikke er specielt interessant.  Dette er uden tvivl den ultimativ bedste danske musik-dvd der nogensinde er sendt på markedet.

5/6 (ekstramaterialet trækker ned)

www.mewsite.com

                           
05-01-2007 - 15:54

Hils på Frank!


Som jeg sagde igår, så ville der nok snart komme mere fuldstændig meningsløst indhold på denne blog, og her kommer det så, den første omgang gylde.

Jeg synes egentlig bare det var påtide jeg ville hylde min ko Frank lidt, og vise ham frem for omverdenen. Og dette vil jeg så gøre ved at give ham hans helt eget indlæg her.

Hils på Frank - Den Mediterende Ko!

Koen Frank

Frank close-up

Han foretager sig ikke specielt meget andet end hvad i kan se på billeder, så i kan nok godt regne ud, at han er en pænt kedelig ko.

Nå men det var så det, håber du nød din tid i spotlightet Frank.



Fred være med jer... eller noget
04-01-2007 - 23:17

Min (tidligere) holdning til Blogs og hele blogging-kulturen.

Halløj!

Dette er så officielt mit første blog indlæg nogensinde, og det er ikke fordi jeg har levet under en sten, og først nu finder ud af hvad det er, eller fordi jeg er genert ikke "tør" fortælle om mig selv. Næh hovedårsagen er simpelthen, at jeg i laaaang tid, har fundet fænomenet ualmindeligt åndsvagt. Jeg kunne bare ikke fatte hvordan nogen seriøst kunne finde det interessant at sidde og læse om hvad andre helt og aldeles uinteressante mennesker render rundt og lave til dagligt. Jeg kan forstå man måske vil følge med i en eller anden kendt persons blog (da disse personer nu en gang har en vis tiltrækningskræft), men at nogen skulle finde det underholdende at læse om 27 årige Betinas dag på arbejdet som kassedame nede i Føtex, det var mig simpelthen ubegribeligt (og er det egentlig stadig). En stor del af alle de mennekser jeg støder på i min dagligdag, har eller har haft en blog, og finder det utroligt underholdende at holde den up-to-date. Ja det er jo nærmest en hel blog-epedemi. Jeg synes sgu det var en træls tendens folk havde fået.

Men faktum er, at nu har jeg selv bevæget mig ind i dette, for mit vedkommende selvopfundne helvede. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, nok bare fordi jeg keder mig usansynligt meget, og følte jeg skulle bruge mine hænder til et eller andet. Men nu er min blog her i hvert fald, jeg har egentlig ikke nogen forventninger om at nogen gider at læse den, eller at jeg selv vil finde det underholdende at skrive hele og halve stile til andre folks beskuelse, men nu er startskudet lydt, så nu er de ringen vej tilbage :)

Hvorfor jeg har valgt at bloggen skulle være her på XboxLife, istedet for en af de 1000 andre steder, ved jeg egentlig ikke. Måske fordi det er et sted man kan være lidt usæriøs uden folk synes man er en idiot, eller måske bare fordi vi deler samme interesse, nemlig gaming! Nå men anyway, så må vi jo se om i er heldige eller uheldige med mit valg af blog placering!

Nu kan jeg se der er Scrubs på TV3, så jeg vælger at afslutte denne egentlig meget lange tekst om mit had til blogs.

Jeg vender nok snart tilbage med noget fuldstendig ligegyldigt indhold om min helt almindelige tilværelse... og der skal nok medfølge billeder, så det ikke bare er en omgang røvsyg tekst.

...lige til sidst; nu hvor jeg lige kort nævnte kendtes blogs, så kan jeg da lige nævne at den følgende er min farvorit, og egentlig den eneste jeg har gidet læse indtil nu! :P
http://www.zachbraff.com/

Nå men farvel

Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her