Bobcat3003's blog
20-09-2007 - 17:44

MS Kickoff 07

Så var det i går aftes at man var et lille smut til MS Kick-off 07 i Kolding, som egentlig var en ret god aften, også selvom udvalget af spilbare titler ikke var imponerende stort. Aftenen startede kl. 19, og da det blev holdt på en forholdsvis fin restaurant/kro agtig ting, blev der serveret middag (stegt flæsk og persillesovs :S). Efter maden startede det reelle show, som blev kørt af stand-up komikeren Thomas Warberg, der underholdte med lidt gaming relaterede jokes mellem de forskellige præsentationer. Først fik vi lov til at se et ret kedeligt line-up af Microsoft nye former for hardware, der bliver lanceret inden for den nærmeste fremtid. Herefter kom turen endelig til Xbox 360, hvor vi fik et hav af informationer om alle de nye spil (informationer vi allerede kender til :)). Spillene blev bl.a. præsenteret af bossen for Xbox 360 i Skandinavien (en eller anden svensker), en fyr fra Ubisoft, og en anden fyr fra EA. MS bossen stod og lukkede en masse ud om PGR4, Halo3, PES 2008, Call of Duty 4 og nogle andre spil jeg ikke lige kan huske. Ubisoft fyren præsenterede Assassins Creed i from af den spilbare demo fra E3 (manden på taget sad ikke fast i luften denne gang :D). Og så var der manden fra EA, der snakkede meget entusiastisk om RockBand, og om hvor over mega kodylt fedt det bliver.

Af spil der kunne spilles til eventet kan nævnes:
- Kane & Lynch (mega fedt)
- Guitar Hero 3 (på projektor og dejligt stort lærred :D)
- FIFA 08
- PES 2008
- Eternal Sonata
- Naruto
- Blazing Angels 2
- Call of Duty 4
- Timeshift
- MoH: Airbone
- Tiger Woods 2008
- NHL 08
- Virtua Fighter 5
- Juiced 2
- Ace Combat 6
...og vist også et par andre stykker

Og så lige et enkelt PC spil: World in Conflict

Halo 3 var kun tilstede i form af et par trailere.

Savnede lidt Skate og Prostreet. Og så ville det have været mega fedt hvis man selv måtte spille Assassins Creed.

Tja det var vel mere eller mindre det. En hyggelig aften med gratis mad og fri bar… og en gavepose med lidt skrammel da man gik hjem.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her