Kategori: Generelt
19-04-2011 - 20:58

åh shit - allerede!

de første grå hår er fundet :(
01-03-2011 - 12:00

endnu mindre Brie

der er snart ikke mere tilbage.

Brien er nu nede på 85 kilo - fuck yeah! 
28-10-2010 - 11:04

Kina - nu også med WTF

jeg havde i dag besluttet mig for at købe en bog. Lidt udenfor boghandlen er der slået en scene op i forbindelse med noget salgsfremstød af mobiltelefoner. Jeg ser det lidt på afstand. Der står en gut på scenen med en mikrofon og reklamerer for produktet, og der er en mindre folkemængde, der ser på

Så langt, så godt.

Så fik Brien en fin idé.

JEG VIL HAVE NOGET AF DET.

Jeg stiller mig ind midt i menneskemængden, og regner ikke med, at der vil ske noget ved det. Pludselig kigger ALLE på mig, og gutten på scenen begynder at spørge hvilket land jeg er fra, og kalder mig derpå op til scenen. Så går det op for mig, at de ting de ting, der blev smidt ud til publikum var TANDBØRSTER og TANDPASTA. Så jeg fik to af hver, mens alle stod og grinede.

(Okay, jeg stak måske en SMULE ud fra mængden ved at være et hoved højere end alle andre og ved tydeligvis ikke at være kineser)

og hvilken bog endte jeg så med at købe? Æsops fabler... 
03-07-2010 - 12:19

drømmetydning anyone?

jeg havde en drøm af de mere mærkelige i nat.

Jeg har idræt i 5.-6. klasse. Vi skal spille "fodbold". Jeg er iført en spillerdragt fra FC Barcelona - nr. 8 Hristo Stoichkov, mit store idol dengang. Vi skal i gang med at spille, men der er ikke nogen bold.

I stedet bruger vi forskellig slags kødpålæg. Fransk leverpostej fra Stryhns. 3 stjernet spegepølse og minsandten om ikke også der var chorizo. Der blev delt nogle seriøse helflugtere ud.

Det giver ingen mening. Jeg HADER leverpostej og 3 stjernet spegepølse, men ELSKER chorizo.
24-03-2010 - 20:55

de første tegn på min alderdom

 - hårgrænsen har flyttet sig :(
 - jeg morer mig ret meget over Niels Hausgaard
 - jeg ser tilbage til dengang DR sendte Hvornår Var Det Nu Det Var, for dér bawlede de jo om de go'e, gamle dage
 - verdens bedste fodboldspiller (Messi!) er yngre end mig
 - jeg lytter en del til Four Jacks, Dubliners og den slags
16-12-2009 - 19:05

mit liv er komplet

jeg gik i går eftermiddags rundt på Strøget, inden jeg skulle en tur i Forum for at se Rammstein. Hvad sker der så? Går ved Illum, et lille vogntog af store biler kører forbi, der er strømere i lange baner. Vogntoget standser, og hvem stiger ud af den forreste bil? Det gør Arnold Schwarzenegger :D nok den mest random celebrity jeg har set. Han stod bare og kiggede ind til Illums bager, vendte sig om, kiggede lidt rundt, satte sig derefter ind i bilen og kørte derefter videre.

Jeg har stået i en afstand af under 10 meter fra THE TERMINATOR :D
25-12-2008 - 00:37

de awesome julegaver

som følger:
Japansk tesæt med måtte af bambus, en fin lille kande og to krus (fra kæresten)
Sæson 1-3 af X-Files (blandede givere)
Et par film
Værktøj (man skal da have proper hardware til at åbne gaverne med sommetider)
Cool Water deodorant
Leffe glas og Leffe øl (Svigermor har forstået budskabet - er helt vildt pjattet med Leffe :D)
Et sysæt (jeg har det med at sy mærkelige lapper på min militærjakke)
Bordskånere
Sokker (WTF - har lots and atter lots af dem)
En bog om det 3. rige (historie optager mig meeeget)

og flere ting i øvrigt. Ingen nævnt, ingen glemt.
17-12-2008 - 15:40

fail og lidt mere fail (og fail en gang mere faktisk)

Jeg vekslede en bunke kontanter til euro i går, da jeg skal med kæresten en tur til Hamburg på fredag. Efter at have været i banken i går lagde mappen med penge ned i min taske. Da jeg kom hjem og lige skulle tælle dem alle sammen, så manglede en 5-euro. Tænkte bare "LORT". Gik rundt i hele min lejlighed og gloede efter den. Ikke til at finde.

I går købte jeg samtidig også en stikdåse, da jeg har rykket lidt rundt i min lejlighed og bl.a. har fundet min gamle Creative Zen Touch, som jeg nu har sat i mine højtalere og derfor fungerer som en slags anlæg. Det koster stik alt sammen. Købte en fin stikdåse med 6 udtag i den lokale Damborg. Jeg satte den i væggen og tændte for den. Det er en af dem med afbryder nemlig. Men den virkede ikke. Damn. Tal om en fail dag? Og samtidig kunne jeg ikke finde kvitteringen, så tænkte at det var penge ud af vinduet en gang til.

Her til eftermiddag efter at have været på arbejde kiggede jeg lige over i min seng. Værsgo. Der lå den forsvundne 5-euro. Så sætter jeg mig tilbage foran computere. Hvad ligger der lige ved siden af den? Kvitteringen til Damborg.


jeg beskylder enten nisser eller jordskælvet i går for at have forårsaget det rod :D
07-11-2008 - 20:56

happy timez

se nu hvad der er sket! Det er jo herligt :D

I den sidste måneds tid er følgende sket:
1. jeg har haft fødselsdag
2. min kæreste har fået kørekort
3. jeg har fået at vide, at jeg skal være onkel til marts
4. Fallout 3 er kommet ud
5. Gears of War 2 er kommet ud
6. jeg har fået job... (fri i weekenderne - PRICELESS)
7. ...og slipper derfor væk fra kontanthjælp
8. j-dag!

go' weekend og go' j-dag til alle!
30-10-2008 - 20:20

go'e gamle kontanthjælp

Jeg har lige læst LinearZ' blog, og dette indlæg er tænkt lidt som en kommentar til det. Godt og seriøst indlæg med fornuftige kommentarer til. Sådan skal det være!

jeg er også på kontanthjælp... Først skulle jeg svare på, om jeg var misbruger. WTF?!? Jeg får 5007 kroner udbetalt (inden skat!) det er virkelig ikke noget, som jeg ønsker for min værste fjende. Man bliver tvunget til at sidde og skrive ansøgninger 8.30 til 14.30 hver eneste hverdag. Hvis jeg nu endelig kunne få et job, så tog jeg det også. Jeg har søgt omkring 30 forskellige jobs siden jeg måtte stoppe på mit arbejde. Ud af de 30 forskellige steder jeg har søgt, så har jeg været til samtale to gange. Resten har jeg ikke fået svar fra eller der har været afslag. Alene i denne uge har jeg fået tre afslag og alene i denne uge har jeg søgt fem forskellige steder.

Min plan er at søge ind på universitetet næste år på Kina-studier. Hvis ikke jeg finder et job inden jul, så tager jeg nogle enkeltfag på VUC. Alligevel skal jeg skrive ansøgninger 6 timer dagligt til jobs jeg ikke har en jordisk chance for at få og som jeg alligevel kun ville kunne have i under to måneder... Øv altså!

I sidste ende skal jeg gerne understrege, at jeg ikke er den, som er hårdest ramt. Der er andre i systemet, som har det værre, så vidt jeg kunne læse i den ovenfor nævnte blog. Det er bare omsonst, at man tvinges til at skrive ansøgninger i 6 timer hver dag, når der ikke er andre job at søge på JobIntro (som kommunens "service" hedder) end jeg kan søge på derhjemme.

Kernen i det er også, at der er mange i det system, som er der pga. faktorer, som de ikke har haft en chance for at få indflydelse på.

Øv!
29-10-2008 - 15:01

epic fødselsdag

det var ganske vist i sidste uge... Meeen. Fik da scoret nogle gode gaver.

Liste:
Flammen & Citronen på bluray
3 tekander (YAY!!!)
kinesisk spisestel
en række bøger om Kina (4 stk)
peanuts
pude
stribet hættetrøje
drikkeglas

etc

Så der var et fint bidrag til mit flip med Kina. Der var dog ingen spil, men når Fallout 3 alligevel udkommer i morgen, såeh... Desuden er der jobsamtale, så en lille interessekonflikt er under opsejling. Men det job vil jeg gerne have!
25-03-2008 - 02:33

ferien slut :(

så er det sgu sket.

Hvad der er sket i ferien:
 - en masse ræsen rundt på mountainbike i skoven (Xplorer achievement - 50 gs)
 - en masse god mad i selskab med familien (Gourmet achievement - 25 gs (secret))
 - bestilte billet til koncert med Scooter i Hamburg d. 05.04. Skal se dem for nu sjette gang siden 2002 (Endurance achievement - 20 gs)
 - har forberedt en fremlæggelse om Nordkorea (Scholar achievement - 30 gs)
 - fået gamet KUF: Circle Of Doom (No Quality achievement - 0 gs - skodspil!)
 - indtaget en del øl (Alcoholic achievement - 10 gs)
 - fået gamet Assassin's Creed (ingen achievement :()

Der er dog kun 6 uger tilbage med undervisning, så er det læseferie. 6 uger efter det står jeg med huen, som naturligvis er rød. Greetz til mig til den tid! Hurra for det første kuld studenter på den nye reform!
Følg Xboxlife her