Agent Bamse's blog
24-09-2007 - 19:35

Halo 3 - en flad fornemmelse

Da jeg kiggede i min postkasse lå der en pakke fra Microsoft, og jeg kunne godt regne ud, at det var Halo 3, der lå indeni...

Jeg får spændt pakket det op og kigget "manualen" hurtigt igennem bare for lige at være helt up to date med hvad der nu egentlig er sket i 1'eren og 2'eren.

Efter at have spillet første kapitel sidder jeg tilbage med en flad fornemmelse. Hvorfor har der været alt den hype om det spil? 3 år og over 1.000.000 timer er der blevet brugt på spillet ifølge det pressepapir, der følger med... Men hvad er resultatet?

Jo vist, det virker som et solidt FPS men ikke på højde med f.eks. GoW. Og historiemæssigt? Tja, skal nok have spillet noget mere i aften for at finde ud af det.. Men der er ingen tvivl - Halo 3 er IKKE noget særligt.. Det er meget muligt, det kan få topkarakter, men det er ikke berettiget al den hype, der har været.

09-09-2007 - 19:14

Er jeg en nørd?

Jeg er til tider blevet kaldt en nørd, og det er da altid blevet sagt med et blink i øjet ;) Og jeg er sikker på, at der er flere af brugerne her på "Nørde-hjemmesiden", der kan nikke genkendende til det..

Men hvorfor føler jeg så, at det er noget negativt? Måske er det fordi jeg forbinder nørder med personer, der er så blege, at man ikke kan kigge direkte på dem; altså menneskelig flash bangs?

Jeg har altid været meget glad for spil, så jeg er vel en nørd. Men samtidig har jeg dyrket alt fra Moto Cross til fodbold - lige for tiden er det squash, der trækker.. Så jeg ser ikke mig selv som en "rigtig" nørd, for jeg føler, man bliver sat i en bås - bestående af blege mennesker med et dagligt indtag af friture-mad, der vil få selv den største amerikanske kvinde til at gispe..

I bund og grund skulle der jo ikke være noget i vejen med at være en "nørd", for det betyder jo bare, at man interesserer sig for spil og elektronik..

Men hvorfor er det så negativt betonet at være en nørd, og hvorfor er det et af de eneste "hobby-navne"? Man bliver jo ikke nødvendigvis kaldt noget, fordi man kan lide at reparere biler, løbe, shoppe, nyde naturen osv.

Men lige så snart folk hører ordet "spil", så er der en lampe, der blinker inde i hovedet på dem, mens den skriger "NØRD"


08-09-2007 - 20:26

Kuldegysende godt

"Hvid skærm.
”Press Start to play” blinker i en doven, svag farve.

Musikken flyder ud af højtalerne.

De sarte toner spredes som ringe i vandet i små, konstante bølger.

Du lader dig glide med.

Et øjeblik efter befinder du dig i en helt anden verden – en verden, hvor fantastiske ting sker."


- Ja, det er spillet Blue Dragon, der er tale om.. Spillet, der har taget mig med storm.

Jeg har været inde i en periode, hvor der kun er blevet spillet spil, fordi jeg blev nødt til det - og ikke rigtig fordi jeg havde lyst. Som anmelder får jeg en masse spil, som jeg jo selvfølgelig skal have spillet igennem.. Og det er ikke lutter go'e spil, der ligger og venter i min postkasse - nej, det er mange gange spil, jeg end ikke ville have spillet, hvis jeg fik dem kastet i nakken..

Men langt om længe er der kommet et spil, der atter har fået mig til at sidde klistret foran fladskærmen - spillet hedder Blue Dragon.

Blue Dragon er en fantastisk oplevelse, og hvis man bare interesserer sig LIDT for RPG, skal man spille dette spil...

Det er gennemført ned til mindste detalje - f.eks. kan musikken få mig til at stoppe op i spillet og bare lytte.. Det er fantastisk!

Jeg kan vel nævne en håndfuld spil, der har haft den slags indflydelse på mig - Hvilke spil har betydet mest for jer? 

Følg Xboxlife her