Agent Bamse's blog
19-12-2006 - 21:41

Julen nærmer sig

Her på det sidste har jeg godt nok haft travlt; en masse opgaver, der skulle afleveres, deadline på den avis, jeg skriver for osv., så det er ikke blevet til meget bloggen.

Men det skal der laves om på.

Jeg var inde i den lokale GAME og sikre mig en Wii, en ekstra controller og så selvfølgelig Zelda (da vi endnu ikke har aftaler på plads om anmeldereksemplar af Wii-titlerne) på Launch-dagen.
Jeg må indrømme, at jeg blev lidt... tja... skuffet er måske for stærkt et ord, men jeg blev i hvert fald ikke positivt overrasket over Wii'ens design - det er en lille klods, der overhovedet ikke virker tynd, smidig, stilig og hvad Nintendo ellers har lovet. Men men, det er jo nu engang spillene, der betyder noget - og dér har de ramt plet. Jeg har aldrig før spillet Zelda, og jeg købte det sådan set kun, fordi en af mine kammerater lovpriser det ved enhver lejlighed, så jeg tænkte, at det vist var på tide at finde ud af, hvad al den hype omkring det spil var.

I starten er spillet rimelig uoverskueligt, da man efterhånden er vant til at blive "holdt i hånden" af dem, der har lavet spillet - men jeg var on my own, og i starten passede det mig egentlig fint. Grafikken er langt fra dårlig - dermed ikke sagt, at den er prangende og overdådig, men at den ikke er uudholdelig. 
Du starter i en lille by, og straks bliver du fanget af en stemning, der lover dig en rigtig go' historie - og indtil videre er det også tilfældet. Du bliver suget ind i en fortælling, der bare efterlader dig sulten efter mere, når du holder pause. 
Indtil videre har jeg desværre kun fået spille ungefähr 6 timer i Zelda, og jeg har "kun" fået hans gear; den grønne tunik, huen, sværdet og skjoldet. Jeg kan bare fornemme, at der gemmer sig en ufattelig medrivede historie i det spil - og ja, den skal udforskes i ferien.

Nu vil jeg lige nævne, at jeg ikke er specielt imponeret over styringen i spillet. Jo, det er da sjovt at "fægte", men det er ikke noget, der skal få mig gennem et spil. Men historien i dette spil virker så perfekt, at om man så skulle styre ved hjælp af et sugerør, så ville man gøre det bare for at opleve mere af historien. 

Sammen med alle Wii's får man Play Sports, og det er rigtig sjovt. Uden tvivl er det kedeligt i længden, hvis du spiller alene, men hvis du spiller sammen med familien/kammeraterne/svigermor - og muligvis hælder lidt aklohol på spillerne, så kan det klart anbefales - og endnu et plus er, at man kan "komme til" at smække svigermoren en ordentlig en over hovedet, for det går jo vildt for sig i en tenniskamp, ikke også? ;)

Til sidst vil jeg så lige nævne det "spil", der følger med den ekstra controller, og som gør at Nintendo presser prisen rimelig højt op: Det er lig med lort! Det er en masse... nej, ikke engang en masse, men nærmere 6 bittesmå spil, der skal styres ved hjælp af controlleren. Det sjoveste spil er nok, når man skal holde controlleren sådan  ---- i stedet for sådan |, og på denne måde skal du så guide en ko, med din Mii på ryggen, igennem en ekstrem kort bane, hvor det gælder om at knalde ind i en fandens masse fugleskræmsler - fedt? 'Tror jeg nok!


Nå, men det var alt for denne gang - Go' jul til jer alle!

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her